Vi er i gang med en omfattende renovering af Digterparken, afdeling 7 for BoligViborg – et projekt, hvor de fleste beboere bliver boende i deres boliger under hele byggeprocessen. Det stiller særlige krav. Ikke kun til planlægning og koordinering af vores arbejde, men især til vores adfærd, kommunikation og dialog med beboerne.
Derfor betyder det ekstra meget for os, når afdelingsbestyrelsen anerkender håndværkerne og byggeledelsen med kage og et personligt takkebrev – en gestus, vi sætter stor pris på. Det glæder os, at vores tilgang gør en positiv forskel for afdelingens beboere.
Hos Bytømreren handler renovering ikke kun om mursten og konstruktioner – men også om mennesker, relationer og samarbejde 🤝 Tak til bygherren BoligViborg, rådgiveren Norconsult, vores fagentreprenører, afdelingsbestyrelsen og beboerne for et godt samarbejde.

