Bytømrerens lærlingeklub var samlet på Veteranhjem Midtjylland, som Bytømreren renoverende og moderniserede i 2020. To tilbygninger blev opført og den 364 m2 bevaringsværdige villa, oprindeligt tegnet af arkitekterne Friis og Moltke, blev moderniseret.

Et mere moderne fristed, med nemmere adgang for kørestolsbrugere, og flere udfoldelsesmæssige muligheder, blev skabt for tidligere udsendte og deres pårørende. Et fristed, som giver mulighed for aktiviteter, samvær samt tid til at finde ro i de naturskønne og totalfredede omgivelser i Langdalen i Brabrand.

Med kaffe på kanden, kolde sodavand og pølser på grillen, blev lærlingeklubben budt varmt velkommen af formand i byggeudvalget og Lokalbestyrelsen VHM, Peter Suarez, og daglig leder Tanja Therkildsen. Mens Peter gav en fin rundvisning udenfor, så gav Tanja en rundvisning indenfor. De gav begge en god indsigt i alle de tanker der var gjort i forbindelse med renoveringen. En tidligere udsendt delte samtidig sin historie og fortalte, hvad stedet betød for ham.

Bytømreren har fået tildelt endnu en opgave på Veteranhjemmet. Vi skal brække en gammel lade ned, for herefter at opføre en ny til haveredskaber og dyrefoder.

Med flotte ord om projektet og resultatet af renoveringen, indviede H.K.H Kronprins Frederik officielt det moderniserede veteranhjem tilbage i år 2021.