I Bytømreren er vi stolte af igen i år at støtte op om Familiehuset ved Skejby Sygehus. Vi har netop forlænget vores aftale om adoption af et værelse for endnu et år.
Familiehuset tilbyder en tryg base, hvor familier kan opholde sig, mens deres syge børn modtager behandling på Aarhus Universitetshospital. Det er en vigtig støtte i en svær tid.
”Vores fantastiske værelsesadoptanter er dagligdagens bærende hænder for vores familier. Deres engagement og økonomiske bidrag sikrer en tryg base for over 400 familier med alvorligt syge børn hvert år. Jeres bidrag gør det muligt at realisere Familiehusets gode formål – til glæde for mange familier. Endnu en gang, tusind tak for bidraget,” siger Vinni Stenholt, leder af TrygFondens Familiehus.
Vi er glade for at være med til at skabe en tryg base, i en utryg tid, sammen med Trygfondens Familiehus! 🤝