En onsdag aften i juni var Lærlingeklubben SYD samlet til gokart i Vandel, hvor lærlingene fik mulighed for at dyste mod hinanden i en anderledes og hyggelig ramme.
Selvom det danske sommervejr bød på regn, var humøret højt. Den våde bane gjorde kørslen ekstra udfordrende og resulterede i flere snurreture undervejs.
Heldigvis kom alle sikkert gennem løbet, og de glatte sving gav mindst lige så mange grin som spændende dueller.
Arrangementer som dette er en vigtig del af Lærlingeklubben, hvor formålet er at styrke fællesskabet og relationerne mellem lærlingene på tværs af afdelinger og lokationer.
Aftenens hurtigste kører blev Mikkel, lærling i Odder, som med en stærk indsats sikrede sig førstepladsen.
Tak til alle deltagere for en vellykket aften med fart, fællesskab og godt humør.
