Transformation af gammel trykkeribygning indstillet til renoveringsprisen 2024

Med hovedentreprise på renoveringsprojektet, har vi været med til at forvandle den gamle trykkeribygning fra 1936 på Århusvej 67 i Randers til en speciallægeklinik. Projektet er nu indstillet til renoveringsprisen 2024.

Ved genbrug af det eksisterende råhus er der medført en stor reduktion af bygningens CO2 aftryk, mens ombygningens rå karakter med bevaring af mange eksisterende konstruktioner og overflader har bidraget til at reducere projektets ressourceforbrug og økonomi. Den gamle bygning har fået nyt indhold og formål. Det er lykkedes at få renovering af en gammel fabriksbygning og en lægeklinik med specialiserede funktioner til at gå op i en højere enhed, samtidig med, at man så vidt muligt ville transformere bæredygtigt.

Læs mere om projektet og renoveringsprisen, der hylder og fremhæver Danmarks bedste renoveringsprojekter, som uddeles til den årlige prisfest i september – klik her.