Som led i Bytømrerens vækststrategi overtager virksomheden nu Tømrer- og Snedkerfirmaet E. Anker & Søn A/S pr. 1. marts 2023. Alle virksomhedens aktiver og medarbejdere flytter med over til Bytømreren.
E. Anker og Søn har siden 1945 leveret kvalitetshåndværk til kunder i og omkring Aarhus – i begyndelsen primært til private men over tid mere og mere til erhvervslivet og offentlige samarbejdspartnere. Det er netop denne udvikling, samt virksomhedens enorme fokus på service, som gør opkøbet relevant for Bytømrerens direktør Simon Jæger:
”E. Anker og Søn har altid været en seriøs og veldrevet tømrervirksomhed. Der er synergi imellem vores forretninger og opkøbet sker som en naturlig del af Bytømrerens vækststrategi indenfor servicefaget. Vi fortsætter dermed missionen om at være den foretrukne tømrer- og servicevirksomhed i Østjylland”.
Med tilføjelsen råder Bytømreren nu over ca. 275 ansatte i vores fire afdelinger – dermed kan vi servicere vores kunder i hele Øst- og Midtjylland samt trekantområdet.