Byggeleder søges til byggesager (Midtjylland)
Er du nyuddannet bygningskonstruktør eller har du et par års erfaring som byggeleder?
Drømmer du om at få ansvar for spændende byggeprojekter i Midtjylland? Så er det dig, vi leder efter!
Som byggeleder hos os vil du få en central rolle i styringen og koordineringen af vores byggeprojekter. Du kommer til at være bindeleddet mellem vores projektleder, samarbejdspartnere, håndværkere og kunder, og du vil være medansvarlig for, at projekterne bliver gennemført til tiden, inden for budgettet og i højeste kvalitet.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Daglig ledelse af byggepladsen: Planlægning og koordinering af byggeaktiviteter
- Sikkerhed på byggepladsen: Sørger for, at sikkerhedsstandarder og regler overholdes.
- Kvalitetskontrol: Sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med tegninger og specifikationer.
- Tidsplanlægning: Koordinerer dag-til-dag aktiviteter for at holde projektet på tidsplanen.
- Kommunikation med håndværkere: Sørger for god kommunikation med underentreprenører og håndværkere.
- Materialeindkøb og logistik: Bestiller materialer og sikrer, at de er til stede på byggepladsen til tiden.
- Overvågning af økonomi: Følger op på omkostninger på byggepladsen og sikrer effektiv ressourceudnyttelse.
Vi forstiller os, at du:
- Er nyuddannet bygningskonstruktør eller har 1-2 års erfaring som byggeleder
- Har en struktureret tilgang til opgaver og kan bevare overblikket i pressede situationer
- Er god til at kommunikere med forskellige interessenter
- Er løsningsorienteret og har et godt øje for detaljer
- Har kendskab til gældende bygge- og arbejdsmiljøregler - og gerne uddannet Arbejdsmiljøkoordinator, men det sidste er ikke et krav
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for personlig og faglig udvikling med vores interne akademi i ledelse
- Et tæt samarbejde med erfarne kolleger, der altid står klar med sparring og støtte
- Mulighed for gulpladebil
- Løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer, inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring
Hvordan søger jeg jobbet?
Kan du se dig selv, som en del af vores team, så send ansøgning og cv til job@bytomreren.dk og mærk emnefeltet med ”Byggeleder”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte entreprisechef Jesper Finderup på tlf. 27107524.
Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende, og vi ansætter, så snart vi finder den rette kandidat. Vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Din henvendelse behandles fortroligt.
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed virksomhed, der beskæftiger mere end 270 medarbejdere. Bytømreren er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, en serviceorienteret tilgang til vores kunder og samarbejdspartnere samt et fokus på at skabe flow i arbejdsgangene med effektivitet for øje.
Bytømreren er fordelt over tre afdelinger – entreprise, service og forsikring- og på tværs af fire geografiske afdelinger i hhv. Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Fælles for dem alle er værdierne; faglig stolthed og god service.
Vi ønsker at skabe en god arbejdsplads med stor fokus på vores ansatte og det arbejdsmiljø, de færdes i. Vi har derfor en flad organisationskultur med fokus på, at alle medarbejdere i fællesskab bidrager til virksomhedens fortsatte succes og udvikling. Mens vores festlige personaleforening sørger for sociale arrangementer, får du samtidig mulighed for at skabe gode arbejdsrelationer i en dynamisk atmosfære blandt fagligt kompetente kollegaer.
.