Social ansvarlighed fremmer samarbejde i byggeprojekter
I forbindelse med den gennemgribende renovering af afd. 37 i Vejlby Vest, har ALBOAs lokale
boligsociale indsats, konsortiet Frede Andersen VVS og Bytømreren, lavet en lokal beskæftigelsesindsats, der fremmer beskæftigelsen i boligområdet.
Et tæt samarbejde mellem beboerne, de boligsociale medarbejdere i Vejlby Vest og bygge-ledelsen er afgørende for at sikre fremdrift og en succesfuld renoveringsproces. De har derfor ansat to lokale beboere, mens renoveringen, der forløber over tre år, er i gang.
En af de ansatte er Asmar Yousif, som flyttede fra Irak til Danmark med sin mand og deres to børn i 2018. Med sit engagement og gå-på-mod, var hun det oplagte valg til blive ansat til at gøre rent i afdelingens trappeopgange og byggepladsens skurvogne.
“Jeg er meget glad for min ansættelse. Det er mit allerførste job i Danmark, og det betyder meget for mig at være i gang, så jeg kan bidrage til fællesskabet og samtidig styrke mine danske sprogegenskaber, når jeg snakker med mine kolleger” – Asmar Yousif.
Med renoveringen som omdrejningspunkt, er social ansvarlighed på dagsordenen, og i et tæt
samarbejde skabes jobmuligheder for boligområdets ledige beboere. En boligsocial- og
beskæftigelsesindsats, der er til stor glæde og gavn for både boligforeningen, de lokale beboere og for projektets byggeledelse.