Fra 1. januar 2023 træder en lang række krav i kraft, der påvirker alle parter i byggeriet – og da 40% af den globale CO2-udledning kommer fra byggebranchen skal vi selvfølgelig også tage ansvar.
Samtidig skal vi sikre, at vi fortsat leverer kvalitetsløsninger og et ordentligt håndværk til vores kunder.
Vi har derfor indgået et samarbejde med Anders C. Haahr fra Milestone Pro ApS, der er ekspert i bæredygtig forretningsudvikling. Sammen er vi ved at kortlægge vores samlede CO2-aftryk, så vi får et reelt billede som udgangspunkt for at kunne forbedre os fremadrettet.
Projektet er et GCO-projekt (Grøn Cirkulær Omstilling), som kundeansvarlig Steffen Grundahl fra Bytømreren står i spidsen for i samarbejde med Anne Kirkegaard Bejder fra NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Nordjylland).
På billedet ses Anders C. Haahr og Steffen Grundahl i dialog omkring byggebranchens udfordringer omkring bæredygtighed.