GÅ TILBAGE

FAKTA OM BYGGERIET

 

  • Sted: Sønder Allé/Ryesgade, Aarhus​
  • Bygherre: Jørn Christensen, Alfred Buus A/S
  • Type: Tagrenovering og opbygning af to nye boliglejemål
  • Ydelse: Totalentreprise
  • År: 2015
AARHUS KOMMUNE

Sønder Allé/Ryesgade, Aarhus

Bygherre, Jørn Christensen fra Alfred Buus A/S udtaler:

​“For tredje gang i løbet af 10 år, har BYTØMREREN A/S vundet en udbudt licitation, jeg har været indblandet i. Samarbejdet med Daniel Jøhnke og Thomas Nymand har været meget fint, selvom vi bestemt ikke har været enige om alting. For set fra bygherresiden er der altid mange økonomiske overraskelser. Der dukker altid ting op, som ikke var beskrevet i udbudsmaterialet, eller følgearbejder “når vi nu er i gang, er det dumt, ikke at få lavet det med det samme”.

“Men det er lykkedes at have en ordentlig tone, både på bygherremøderne hver 14. dag, og hvis jeg kommer uden at have en aftale. Jeg synes også, det er lykkedes for Thomas og Daniel at skabe en god stemning på “vores” arbejdsplads. Det er utrolig vigtigt, at der er god trivsel. Det er en stor del af den enkeltes tilværelse, der foregår på arbejdspladsen. Det skabes ikke af de to, men af et godt samarbejde tømrersvendene imellem, et godt samarbejde med de andre fag, og et godt samarbejde fagene imellem. Det har jeg kunnet mærke, at der er, når jeg kommer på pladsen. Jeg håber og tror på, at det påvirker den enkelte, men også at det påvirker kvaliteten af det arbejde, der er lagt i det “fine gamle hus” fra 1876, der nu er blevet renoveret og opdateret til 2015-niveau, og som nu kan stå endnu et halvt århundrede.​

Tak for samarbejdet og indsatsen.”