Økonomiassistent til Bytømreren i Aarhus

Kunne du tænke dig at være en del af en økonomi- og administrationsafdeling, hvor der er højt til loftet, mulighed for faglig udvikling og gode arbejdsrelationer? Så kunne du være vores nye kollega i Bytømreren i Skejby.

Vi søger en engageret økonomiassistent til udførelse af forskellige administrative og økonomiopgaver i vores økonomi- og administrationsafdeling. Du bliver en del af et stærkt team med 7 engagerede kollegaer, der har en høj faglig stolthed med plads til latter og sparring med hinanden.

Hos os bliver du en del af en velfungerende professionel økonomi- og administrativ afdeling, som i det daglige har en bred kontaktflade både eksternt til kunder og leverandører, samt internt til afdelingschefer, projekt-/serviceledere og tømrere, i en mellemstor entreprenør- og servicevirksomhed. Du vil opleve en dynamisk og varieret hverdag, hvor du vil have mulighed for faglig udvikling.

Vi tilbyder en varierende hverdag, hvor dine primære arbejdsopgaver er:

  • Oprettelse af nye sager og debitorer i samarbejde med kollegaer i afdelingen
  • Fakturering af afgrænset område i tæt samarbejde med vores serviceledere, herunder klargøring af fakturaforslag i Navision, samt månedsvis intern fakturering imellem vores selskaber i koncernen
  • Bogføring af bank og afstemning heraf
  • Håndtering af digital post
  • Debitorstyring- og rykning
  • Forberedelse og indberetning af løn for timelønnede i BT--entreprise, samt backup på timeløn i BT-service i samarbejde med den lønansvarlige
  • Hands on håndtering af parkeringstilladelser, tankkort, affaldskort, arbejdstøj og -sko til vores tømrere og serviceledere
  • Flådestyring af leasede bilpark i samarbejde med regnskabschef
  • Anmeldelser til forsikring ved bilskader, indbrud mv.
  • Telefonpasning
  • Hjælp til andre administrative og bogholderimæssige opgaver i afdelingen ifm. ferieafholdelse

Vi forstiller os at:

  • Du trives i et travlt miljø med mange bolde i luften
  • Du ikke er bange for at smøge ærmerne op og tage dig af praktiske ting samtidig med, at du også sætter pris på at fordybe dig i de administrative detaljer
  • Du er omhyggelig, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Du trives med at være i daglig dialog med kollegaer ude i marken, leverandører og samarbejdspartnere

Vi tilbyder dig:

  • Ordnede løn- og ansættelsesvilkår, herunder sundheds- og pensionsordning
  • Dygtige, velmotiverede kolleger i en velfungerende afdeling
  • Du kan udvikle dig gennem samarbejde med gode kollegaer, der støtter og hjælper dig
  • Personaleforening, der sørger for sociale arrangementer i løbet af året

Hvordan søger jeg jobbet?

Kan du se dig selv, som vores nye kollega, så send din ansøgning og CV snarest muligt til regnskabschef Camilla Lund Smed på job@bytomreren.dk Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla på tlf.  26 32 8110.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger til stillingen.

Om Bytømreren

Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed virksomhed, der beskæftiger mere end 275 medarbejdere indenfor byggeri, service og entreprise. Bytømreren er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, en serviceorienteret tilgang til vores kunder og samarbejdspartnere samt et fokus på at skabe flow i arbejdsgangene med effektivitet for øje.

Bytømreren tre afdelinger – entreprise, service og forsikring- og på tværs af fire geografiske afdelinger i hhv. Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Fælles for dem alle er værdierne; faglig stolthed og god service.

Vi ønsker at skabe en god arbejdsplads med stor fokus på vores ansatte og det arbejdsmiljø, de færdes i. ​Vi har derfor en flad organisationskultur med fokus på, at alle medarbejdere i fællesskab bidrager til virksomhedens fortsatte succes og udvikling. Mens vores festlige personaleforening sørger for sociale arrangementer, får du samtidig mulighed for at skabe gode arbejdsrelationer i en dynamisk atmosfære blandt fagligt kompetente kollegaer.