Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​    86 13 38 11   linkedin   facebook   instagram

Regnskabsassistent / kreditoransvarlig søges  

​​​​​Vi søger en energisk, faglig dygtig og selvstændig kollega til at indgå i vores stærke økonomi- og administrationsteam.

Du vil som hovedopgave få ansvaret for kreditorområdet, og du skal derfor gerne have et godt kendskab til og flair for it-løsninger, herunder Navision og Document Capture.

I samarbejde med dine øvrige kolleger i økonomi- og administrationsteamet, vil du samtidig skulle løse andre, forskelligartede opgaver for medarbejdere i organisationen. Herunder, afdelingschefer, projektledere og tømrer, som er fordelt over de forskellige afdelinger på tværs af tre lokationer, hhv. Aarhus, Odder og Horsens.

Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i Aarhus, hvor du  vil opleve gode arbejdsrelationer i en dynamisk atmosfære, blandt de 20 kolleger, som til dagligt sidder på kontoret i Aarhus.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive:

  • ​Fuldt ansvar for kreditorområdet: afscanning af leverandørfakturaer i NAV Document Capture (med hjælp fra vore studentermedhjælpere), bogføring af godkendte fakturaer, opfølgning på åbne leverandørfakturaer og ansvar for opfølgning på problem-fakturaer
  • Afstemning af kreditorkontoudtog og kommunikation med leverandører
  • Betaling af leverandører i alle vore juridiske selskaber
  • Udvikling op optimalt brug af Document Capture ifm. processen på leverandørfakturaer
  • Oplæring og opsætning af nye medarbejdere vedr. processen på kreditorområdet
  • Kendskab til momsfradragsregler, momsafregning og momsafstemninger
  • Overlapning til kollegaer ifm. ferie og andet fravær

Din faglige profil og kvalifikationer:

  • Talstærk, evt. økonomiuddannet kontorassistent
  • Gerne kendskab til NAV (2013), herunder Document Capture
  • Kendskab til Office-pakken, gerne gode Excel ekspertiser
  • Du har erfaring fra en lignende stilling

Din personlige profil:

  • ​Deadlines formår du både at kommunikere og overholde
  • Du er omhyggelig, udadvendt, selvstændig og god til at holde mange bolde i luften på en gang
  • Du har humor og kan indgå i en uformel omgangstone
  • Din arbejdsform er systematisk og struktureret samtidig med, at du formår at være serviceminded
  • Du har et højt energiniveau og er fleksibel i spidsbelastninger
  • Du ever at arbejde i et til tider hektisk miljø


Du får:

  • En varieret arbejdsdag med stor selvstændighed i planlægningen af opgaverne
  • ​Ordnede løn- og arbejdsvilkår (overenskomst dækket med pensionsordning 8/4)
  • Sundheds- og pensionsordning
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Kan du se dig selv, som en del af vores økonomi- og administrationsteam, så send ansøgning og cv til job@bytomreren.dk og mærk emnefeltet med ”Regnskabsassistent / kreditoransvarlig”.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og vi behandler løbende de indkomne ansøgninger - indtil vi finder den helt rette kandidat.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Elsebet Østergaard på tlf. 2077 6055.

Om os

Bytømreren er en mellemstor entreprenør- og servicevirksomhed, der er organiseret omkring tre forretningsområder - entreprise, service og forsikring. Her udfører vi alt fra service- og vedligeholdelsesopgaver for boligforeninger, er­hverv, udbedring af forsikringsskader til større fag-, total- og hovedentrepriser.
​Vi har afdelinger i hhv. Aarhus, Horsens, Vejle og Odder.

Med 250 medarbejdere ønsker vi at skabe en arbejdsplads med stor fokus på vores ansatte og det arbejdsmiljø de færdes i.
​Vi har derfor en flad organisationskultur med fokus på, at alle medarbejdere i fællesskab bidrager til virksomhedens fortsatte succes og udvikling.


                                  Bytømreren A/S​ •  CVR 28693230

Bytømreren Service  A/S​ •  CVR 37331678

               

 ​Graham Bells Vej 10 • 8200 Aarhus N • Tlf.: 86 13 38 11 • info@bytomreren.dk