Entreprise:
Hovedentreprise
Konsortium:
Frede Andersen VVS og Bytømreren

Entreprisesum:
110.000.000 kr.

Bruttoareal:
466 badeværelser

Udførelsesperiode:
Startdato: maj 2022
Slutdato: marts 2025

Bygherre:
ALBOA - Almen Boligorganisation Aarhus

Rådgiver:
COWI

Renoveringer af badeværelser af 466 badeværelser

I forbindelse med en gennemgribende renovering af 466 badeværelser den almene boligorganisation ALBOA, har vi indgået i et konsortium med Frede Andersen VVS. Opgaven omfatter en komplet renovering af toiletter og badeværelser i alle etageboliger. Heri indgår alt fra nye installationer til håndvaske, hængekolsetter, spejle, brusenicher og til nye gulve med klinker.

Ligeledes monteres lofter med indbygnings­spot, og der forberedes til vaskemaskine i de store lejligheder. Varmeanlægget renoveres i både etageboliger og rækkehusene, hvor der udføres et 2-strengs varmeanlæg med direkte fjernvarme og helt nye radiatorer. Anlæg med 2 strenge giver mulighed for at udnytte fjernvarmen i brugsvandsanlægget bedst mulig, bl.a. via blandesløjfer med ladekredse og udetemperaturkompensering.

Boligerne er beboet under renovering. Det kræver derfor stor fokus på kommunikationsplaner, vores adfærd samt rettidig advisering af beboerne. I samarbejde med ALBOA sikrer beboernes behov for kommunikation opfyldes, hvilket øger trygheden af vores tilstedeværelse under renoveringsprocessen.

Når vi renoverer i et beboet område, er et tæt samarbejde mellem beboerne og byggeledelsen afgørende for at sikre fremdrift og en succesfuld renoveringsproces. I et tæt samarbejde mellem ALBOAs lokale boligsociale medarbejdere gennemfører vi derfor forskellige sociale initiativer og beskæftigelsessindsater, hvor beboerne inddrages og samarbejdet styrkes.

Social ansvarlighed fremmer samarbejde

Med renoveringen som omdrejningspunkt sætter vi social ansvarlighed på dagsordenen, og i et tæt samarbejde med ALBOAs lokale boligsociale indsats gennemfører vi forskellige sociale initiativer samt skaber jobmuligheder for boligområdets ledige beboere.

I et tæt samarbejde mellem ALBOA’s lokale boligsociale medarbejdere samt konsortiet Frede Andersen VVS og Bytømreren, er der ansat to lokale beboere under den 3-årige lange renovering. En af dem er Asmar Yousif, som kom til Danmark i 2018 med sin mand og to børn. Hun er nu ansat til at gøre rent i afdelingens trappeopgange og byggepladsens skurvogne.

“Jeg er meget glad for min ansættelse. Det er mit allerførste job i Danmark, og det betyder meget for mig at være i gang, så jeg kan bidrage til fællesskabet og samtidig styrke mine danske sprogegenskaber ved at snakke med mine kolleger” – Asmar Yousif, beboer.

Projekt hjælper unge til forandring

”Makeover af klubhus” er et tværfagligt projekt i Vejlby Vest og et stærkt samarbejde mellem gadeplansmedarbejderne, konsortiet Frede Andersen VVS og Bytømreren samt malerfirmaet AROS.
Projektet har til formål at aktivere, involvere og inkludere unge, der er tilknyttet gadeplansmedarbejderne, ved at være med til at give områdets klubhus en tiltrængt opfriskning.

 

“I like to paint; I’ve tried it before at home with my parents. I also find
carpentry interesting. I worked as a handyman in Somalia. It may well be that I want to take an education as carpenter one day”- Zakaria, beboer.

Iført malerdragter, malerpensler og højt humør, deltog 15 unge fra Lisbjergskolen og Ellevangsskolen i projektet. Dagen gav for nogle en spirende drøm om at på sigt at blive maler eller tømrer.